Mærker

Her på siden har vi samlet alle de fantastiske producenter, vi leverer godt biobrændsel fra. Meget af Danmarks forbrug af biobrændsel kommer fra Baltikum og Polen. Grunden til dette er, at de er særdeles gode til at producere træpiller og træbriketter i disse lande. Det er producenter som Biodela fra Litauen og Barlinek og Lava fra Polen m.fl. Vi forhandler også German Pellets fra Tyskland, fordi de er særdeles gode til lige præcis det, de laver. Vi udvælger nøje, hvem vi handler med på baggrund af kvaliteten af det, de leverer, på det vores kunder siger om varerne og selvfølgelig – prisen. Når du handler med os, er du sikker på, at du får god behandling i øjenhøjde, og med fokus på netop det, du skal bruge.

Barlinek
Biodela
Fabrich
German Pellets
Lava

Nøje udvalgte producenter af biobrændsel

De mærker, du finder her på siden, skiller sig alle sammen ud på hver deres måde. Det kan være på den ekstraordinære brændværdi, på det lave indhold af fugt og aske, på prisen eller på den bæredygtige og miljøvenlige produktion. En af de ting, de til gengæld har til fælles er, at vi hos Lakoda.dk, har udvalgt dem. Det betyder at du har vores ord for, at det er biobrændsel fra øverste hylde med prisen i den helt rigtige ende af skalaen. Vil du høre mere om hver enkel forhandler, kan du klikke dig ind på dem og læse mere og se deres udvalg. Er du stadig i tvivl, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Så hjælper og rådgiver vi.

Miljøet og prisen i fokus

Biobrændsel, som træbriketter og træpiller, er miljøvenligt brændsel. Mange tænker, at det er mere miljøvenligt at putte den spruttende og knitrende brænde i brændeovnen, men det passer ikke. Træbriketter og træpiller er rent træ, der er behandlet, så man får maksimal udnyttelse ud af det. Fyringen er CO2-neutral og derfor langt mere miljøvenligt end gas og oliefyr. Det gode ved det er, at samtidig med, du holder den klimavenlige profil, så sparer du også på pengepungen. Så køb træpiller eller træbriketter fra en af vores gode producenter her på siden. Afhent, enten i vores grænsehop i Tyskland, eller i Danmark. Du kan også lave en aftale med en af vores billige fragtmænd, der leverer til hele Danmark.